EN INTRODUKTION TIL MI -TEORIEN


Teorien om de mange intelligenser.


Den amerikanske psykolog og neurolog, Howard Gardner, har udvidet den klassiske teori og forståelse af menneskelig intelligens, som tidligere er blevet betragtet som en primær, generel, medfødt og individuel faktor eller kapacitet, der kunne udtrykkes entydigt og objektivt ved hjælp af en intelligens-kvotient (IK) og måles gennem standardiserede intelligens-prøver eller "tests", (f.eks. Binet-Simon, m.fl.)

Grundlaget for Howard Gardner´s pluralistiske intelligensteori er nyere kognitiv hjerneforskning og udviklingspsykologi, som bygger på bl.a. J. Dewey, L.S. Vygotsky, J. Piaget, A.R. Luria, A.N. Leontyev og J.S. Bruner, m. fl.

Howard Gardner´s teori om de Mange Intelligenser (MI) er resultatet af et videnskabeligt forskningsarbejde i kognitionspsykologi, som blev igangsat i 1979 på initiativ af Bernhard van Leer Fondet i Haag, der bad en mindre gruppe af forskere, på Havard Graduate School of Education, om at iværksætte en undersøgelse af et stort og komplekst emne: Det menneskelige potentiales natur og dets realisation. (oversat fra org. Titlen: "The Nature and Realization of Human Potential").

Som ung medarbejder, primært uddannet i udviklingspsykologi, påtog Howard Gardner sig den på en gang skræmmende, men også udfordrende opgave, at skrive en monografi om, hvad humanforskningen var nået frem til om karakteren af menneskelig kognition. Dette arbejde kulminerede med udgivelsen af bogen "Frames of Mind" i 1983. I sin bog skriver Gardner: Mine personlige "skyde-skiver" var Jean Piagets indflydelsesrige teorier, der så al menneskelig tænkning som en stræben mod den videnskabelige tænknings ideal; og den fremherskende opfattelse af intelligens, som forbandt den med evnen til give koncise og hurtige svar på problemer, der kræver sproglige og logiske færdigheder."

"Hvis jeg simpelthen havde bemærket, at mennesker besidder forskellige talenter, ville en sådan påstand have været ukontroversiel og min bog ville have levet et liv i ubemærkethed. Men jeg traf en bevidst beslutning om at skrive om "mange intelligenser": "mange" for at henlede opmærksomheden på et ukendt antal separate menneskelige anlæg, lige fra den musikalske intelligens, til den intelligens der er involveret i at forstå sig selv; "intelligenser" for at understrege, at disse anlæg var ligeså fundamentale som dem, der historisk har været omfattet af IK- testen. Mest af hensyn til sponsorerne sluttede jeg bogen af med nogle sider, der omhandlede mulige pædagogiske konsekvenser af teorien."
(Oversat fra bogen: Multiple Intelligences The Theory in Practice, Howard Gardner, 1993.)

Udgivelsen af bogen "Frames of Mind" i 1983 blev gennembruddet for MI-teorien i Howard Gardner´s omfattende forfatterskab, som allerede på det tidspunkt bestod af 6 foregående titler udgivet i årene 1973-82 om emner relateret til neuropsykologi, kognitions- og udviklingspsykologi, kunst, m.m.


Hvorledes defineres en intelligens i MI-teorien

I sin model for de otte intelligenser opstiller Howard Gardner en række krav, som et anlæg eller potentiale skal opfylde for at kunne defineres som en intelligens:

  1. En intelligens skal have sin plads i hjernen.
    En intelligens skal være lokaliseret i bestemte hjerneområder, så den f.eks. kan ødelægges af specifikke hjerneskader.

  2. En intelligens skal bygge på et medfødt anlæg (evneområde).
    Der skal kunne findes individer, som har helt usædvanlige evner på det pågældende område (vidunderbørn), uden at være fremragende i andre sammenhænge.

  3. En intelligens skal have sit eget sprog.
    En intelligens skal have sin egen udtryksform. F.eks. er gehør for toner en hjørnesten i musikalsk intelligens - uden at dette har betydning for den rumlige intelligens.

  4. En intelligens skal kunne udvikles.
    Enhver intelligens er afhængig af hvordan den stimuleres. Den skal kunne udvikles og forbedres.

  5. En intelligens skal have historie.
    Intelligensen skal have evolutionær historie. Det betyder, at vi skal kunne finde forskellige grader af den hos dyr f.eks. er sangfugle musikalske, mens delfiner og chimpanser har sprog.

  6. En intelligens skal være uafhængig af andre.
    En intelligens skal være rimeligt uafhængig af andre intelligenser. Det skal kunne påvises, at nogle mennesker har et højt niveau af én intelligens, men ikke af andre.

  7. En intelligens skal kunne evalueres.
    Det skal være muligt at teste en persons funktionsniveau på hver
    enkelt intelligens. Men resultatet giver ikke belæg for at sætte mennesker i bås.


Nogle nøglepunkter i MI-teorien:

  1. Alle mennesker indeholder alle intelligenserne i forskellige kompetence-niveauer.
  2. De fleste mennesker kan udvikle hver intelligens til et fyldestgørende kompetence-niveau.
  3. Intelligenserne arbejder sædvanligvis sammen på komplekse måder.
  4. Der er mange måder at være intelligent på - inden for hver kategori.


De otte intelligenser (kort beskrevet).

Nis R. Skov - © Paidana 2001.